Sagt om Billedspor
_____________________________________________________________________
BENGT BURG
Billedspor har jeg oplevet flere gange nu. Første gang ved en jubilæumsforestilling i
Århus, hvor gruppen fik publikum til at høre knappenåle. Osse børnene
fik ører, som var de støbt i glasfiber. Ikke en mobiltelefon var tændt !
Det er en præstation af de helt usædvanlige. Jeg fik den dag grint for et
helt tiår. Jeg var konferencier og stolt og beæret af at blive associeret
med gruppen. Det er kunst, der nålesætter og spidder og den dag i dag
dukker gruppens budskab og performance jævnligt op som deja vu'er. Ved en
anden lejlighed fik jeg mulighed for at opleve Billedspor på en
udendørsscene. Det var gribende og medrivende og noget af det stærkeste
kunst jeg har oplevet fra en scene. Humor og præcision er nogle af gruppens
værktøjer. Billedspor bruger pausen som det stærkeste virkemiddel. Timing
og disciplin er andre kendetegn i gruppens teamarbejde. Costumesætningen er
i sig selv nytænkning.
_____________________________________________________________________
KARL BACH JENSEN
tidl. psykiatribruger, medlem af Rådet for Socialt Udsatte
Psykiatribrugere kan andet end at drikke kaffe og ryge smøger på diverse opholds- og
væresteder. Det er Billedspor et godt eksempel på. Med de rigtige rammer
og betingelser kan psykiatribrugeres kreativitet og idérigdom komme til
udtryk på en måde der rammer direkte ind i folkesjælen.
_____________________________________________________________________
BIRGIT KIRKEBÆK
Lektor Dr. P
Billedspor inviterer mennesker med "anderledes" erfaringer til at deltage i
det fælles projekt der er at skabe spor i verden, som kan formidle
udstødte eller marginaliserede gruppers erfaringer. Det er utrolig vigtigt
at skabe rum for initiativer som det, Billedspor repræsenterer. Dette fordi
Billedspors formidlende virksomhed rummer kritiske kommentarer til den
eksisterende virkelighed og dens vilkår for marginaliserede grupper. Men
også fordi visionære udkast til en ny verdensorden ud fra et humant
perspektiv er tvingende nødvendigt: Hvordan skal verden se ud, hvis vi vil
rumme mangfoldigheden på en måde, så alle kan komme til orde? Dette
spørgsmål kræver, at der eksempelvis via kunstneriske udtryksformer
formidles en erfaring om, at livet kan leves på mange måder - at netop
mangfoldigheden og foranderligheden er det mulige - at livet er anderledes
end vi troede. Der må formidles en erfaring om, at erfaringer og
forestillinger kan udtrykkes på andre måder end de verbalt sproglige. Vi
danser smerten, men også overskuddet og glæden, længslen og lysten.
_____________________________________________________________________
GORM HARSTE
Lektor, Studieleder, Aarhus Universitet
Billedspor - en æstetisk og socialpsykologisk erfaringsdannelse
Siden begyndelsen af 1990’erne har jeg fulgt teatergruppen Billedspor og
dens forgænger Tin Tin Soldater, begge ledet af multikunstneren Franck
Staub Larsen. Jeg har set en stor del af de teateropførelser, gruppen har
udviklet, samt fulgt arbejdet med masker og kommunikationsformer. Herunder
har jeg haft lange samtaler med Franck Staub om det sociologiske, etiske og
filosofiske grundlag for arbejdet. Samtidigt har jeg i forbindelse med mit
arbejde i sociologisk afdeling ved Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet selv forsket i individualiseringsprocesser, i kommunikationens
etik, samhandlingens sociologi og forandringer i borgerrollerne. I den
forbindelse har jeg også skrevet en artikel med Franck Staub om teatrets
kommunikationsformer. (Social Kritik nr. 40/41, 1995, pp. 134 – 142) Senest har jeg taget gruppens arbejde
op i forbindelse med en workshop om ”nye borgerroller, socialkontrakter og
personlighedsforstyrrelser” på en fakultetskonference på Psykologisk
Institut oktober 2004.
På den baggrund vil jeg påpege det uhyre spændende i Billedspors arbejde. Franck
Staub formår at få de involverede til at fremdrage og udvikle erfaringer
med personkarakterer, som ubetinget og overbevisende kan indgå i æstetiske
og sociale funktionssammenhænge. Et afgørende socialpsykologisk
udgangspunkt er arbejdet med masker og tekster. Det arbejde giver de
deltagende muligheder for at forholde sig eksperimenterende med socialroller
og dermed også til en lang række socialpsykologiske grundmodi om
sprogbrug, symbolsk kropslig kommunikation, talehandlinger som forpligtelser
og aftaler, henholdsvis performativt-ekspressive udtryk.
I forbindelse med de forskydninger og eksperimenter samfundets
funktionssystemer selv laver i forhold til individers inklusion og
eksklusion af roller, synes Billedspors tilgang at være overordentlig
interessant at følge. Den befinder sig i et krydsfelt mellem klinisk
psykologi, dramaturgisk æstetik, sociologisk forandring og praktisk
socialforvaltning. I det felt udvikler den helt nye spillerum og
mulighedsbetingelser for forholdet mellem individer, institutioner og
offentlighed. En lang række sociologiske studier har gennem specielt de
seneste par år vist nødvendigheden af at udvikle nye tilgange til
socialrolle på baggrund af den æstetiske tilgang til individers egen
livsverden. Derfor har Billedspor fortsat meget at bidrage med i forhold til
den socialpsykologiske forståelse af det sociale rum.