"Madness and Arts" og arbejdet med "Carried by Shadows"
af skuespillere og musikere fra Billedspor bragt i SIND-bladet 2006.
Billedspor - Den måde jeg ser Francks arbejde |
Af Cecilia Wind, skuespiller
I Billedspor har vi nogle grundøvelser, som jeg har bidt meget mærke
i. F.eks at stå stille i en bevægelse eller at kigge på den man
danser med, ikke i øjnene, men på et knæ eller en skulder, og
det samtidig med, at jeg selv danser. Disse øvelser kan vi bruge
teknisk i teateret, men det spændende ved det er også, at jeg
selv skal tage ansvar for at danse imens jeg har øjnene rettet
mod et andet menneske, så jeg rent psykisk kan ”passe mig
selv” samtidig med, at jeg ”ser” det andet menneske. Det
synes jeg er noget vi alle, i alle samfundslag, kunne og kan have
gavn af at lære. Sagt på en anden måde: Vores teater er bygget
op på almene menneskelige ting og psykiske ting, tabuer, modsætninger
og skævheder.
Vi bestemmer selv
I modsætning til gymnastik, hvor læreren bestemmer, hvad armene
skal, bruger vores lærer Franck, at vi selv må bestemme, hvordan
vi bevæger armene bare vi bevæger dem. Det er meget
konfronterende, fordi man så selv skal tage ansvar for at skabe.
Det er vi vist ikke så vant til i vores samfundsopbygning! Da jeg begyndte i
Billedspor for 10 år siden, var det meget skræmmende, selv at
skulle bestemme over min krop, at skabe danse og forskellige
figurer. Jeg har dog altid følt mig tryg i Francks kyndige hænder
fordi han har ”grebet” mig når jeg blev flov, ked af det,
eller følt mig ubekvem.
Meningsfuldt liv
Mit liv giver meget mening nu, fordi jeg selv er med til at skabe
forestillinger, og på Billedspor får vi nogle vigtige og sjove
snakke om livet, psykologien, poesien, tabuerne og meget meget
mere. /
___________________________________________________________________
Et helt særligt teater | Af Jakob Hansen, musiker, først og
fremmest pianist, i Teater Billedspor.
Teater Billedspor bruger egen ”Identitetsopbyggelse”, tillært
og selvlært, selvom Franck (Franck Staub, der leder teatret,
red.) gør et nummer ud af, at Billedspor ikke er terapi, men et
teater, hvilket det mildest talt også er, men et helt særligt
teater.
Et frirum
Som musiker fungerer man (/jeg) noget anderledes end de agerende
(skuespillere, red.), selvom pointen er den samme. Idet
man koncentrerer sig om musikken, sætter man sine øvrige
problemer på ”stand by”. Dette giver et frirum, som er mere værd
end alt det guld der er i Fort Knox. Ens underbevidsthed
forarbejder, i roligt tempo, ens forskellige problemer, imens
”personen” slapper af og er produktiv på samme tid. Forestillingssituationen
er helt speciel, fordi den er udadvendt og dermed (fy, fy) ”ren
terapi”.
___________________________________________________________________
Billedspor på Madness and Arts Worldfestival II 2006 | Af Signe Søjberg
Højlt, skuespiller
Teater Billedspor blev i december 2005 inviteret til
teaterfestivalen Madness and Arts 2006 i Münster i Tyskland. I
januar 2006 begyndte vi for alvor, at skabe en forestilling, som først
og fremmest skulle have Danmarkspremiere den 25. april, for
derefter at have international premiere i Münster den 7. maj i
Theater Pumpenhaus. Der var festival deltagere fra blandt andet:
Frankrig, Canada, Rusland og Tjekkiet.
To opfattelser af teater
En aften så jeg den franske forestilling Personnages, som rørte mig
dybt. Forestillingen handler om det at lave teater og at spille
skuespil. I stykket var der to opfattelser af det at lave teater.
Den ene opfattelse er, at teater er regelret, og at der er et
manuskript, at teater skal spilles nøjagtig som det står i
manuskriptet, og at man udelukkende skal gøre som instruktøren
vil. At der ikke er plads til svinkeærinder og personlig
udfoldelse. At teater kun må være smukt og uden smerter. Som for
eksempel det at dø smukt!
Den anden opfattelse, som i stykket i øvrigt repræsenterer ”de
gale”, eller mennesket i det hele taget; at teater handler om at
bevæge publikum, at teater er alt det uden om bogen/
manuskriptet. At teater kan være smukt eller grimt, at teater
gerne må vise smerten og hadet. At man kan danse med sin krop i
et rum, og at man kan slippe fantasien løs. Denne
forestilling bliver her et billede på mange ting. Et billede af
verden, et billede af kærlighed og til dels et billede af
Billedspor og vores opfattelse af verden.
Verden rummer både det smukke og det grimme og kærligheden er
uforudsigelig. Vi bliver nødt til at vise hele spektret for at få
det hele billede. Derfor arbejder og anerkender Billedspor både
det positive og det negative. Vi arbejder med forskellige emner såsom:
Tabuer, humor, selvironi, det groteske, det vidunderlige, det ækle,
det poetiske, det provokerende, kroppen, dansen, stilstande, det
visuelle og sanselige og vi arbejder med hinanden og vi slipper
det musiske menneske løs…
Med udgangspunkt i det uforudsigelige
På Billedspor arbejder vi improvisatorisk med kroppen og med
musikken. Vi har ikke noget manuskript og har derfor ikke en færdig
pakkeløsning. Der bliver altså ikke uddelt en fast rolle til
nogen af os. Vi må selv tage ansvaret for at komme og danse og
spille musik. Jeg må selv tage ansvaret for at tage næste
skridt. Franck, vores instruktør, ser og hører vores
improvisationer og instruerer ud fra det. Han kan ikke vide, hvad
der kommer til at ske og må derfor tage udgangspunkt i det nye
hver dag.
Vores forestilling Carried by Shadows er også bygget sådan op. Carried
by Shadows handler om den rejsende, den omvandrende. Den handler
om at være et helt menneske, der bærer sine skygger og træder
ud af sin egen skygge. Rent teknisk, kan man sige, at den figur vi
har på den røde løber i forestillingen, er dette menneske. Et
menneske, som er omgivet af flere forskellige skygger, skyggerne
af ham i form af stemmer og kroppe. Det fede ved at være med i
Billedspor er, at her er der plads og frihed til at udfolde sig
kunstnerisk frit og udfolde sig som et menneske, der danser.
Festival i Danmark?
Da Madness and Arts var ved at nærme sig slutningen blev der holdt møde
for at diskutere, hvordan og hvor vi kan afholde den næste
festival. Den allerførste Madness and Arts festival blev afholdt
i Canada i Toronto i 2003, hvor Billedspor også deltog med
forestillingen In the Room. Ambitionerne
og ideerne vil ingen ende tage, og mulighederne er mange. Vi har
netop hørt, at Italien pønser på at lave Madness and Arts
Worldfestival III i år 2009.
Jeg synes, vi skal stræbe efter, at lave en festival i Danmark i år
2012. Skal vi?/
_______________________________________________________________________
Tysklandsturen med Billedspor | Af Søren Vanting, skuespiller
Vi var alle spændte på turen den torsdag vi kørte af sted mod
Tyskland og Münster kl. 10.30. Der var en rigtig hyggelig
stemning i bussen, som om vi vidste det ville blive en god tur. Vi
holdt nogle pauser undervejs og ankom til Münster kl. ca. 18. Det
var et luksushotel vi kom til at bo på. Allerede første aften
fik vi det indtryk, at betjeningen var helt i top. Der var både
forret, hovedret og dessert. Vi slappede endeligt af oven på en
god tur.
Bytur
Allerede næste dag var vi spændte på, hvad vi skulle. Franck holdt møde
med os om morgenen. Vi startede en bytur med en tur til Münster rådhus,
hvor borgmesteren bød os velkommen. Senere gik vi gennem byen og
så os omkring. Om aftenen var vi i teatret og se en forestilling
fra Canada. Det blev en god oplevelse.
Workshop
Om lørdagen skulle nogle af os være med i en workshop som Franck
planlagde og arrangerede. Der var både italienere, belgiere,
tjekkere m.fl. og selvfølgelig os fra Billedspor. Det blev en god
oplevelse. Om aftenen kunne man igen gå i teatret. Denne gang så
vi et stykke fra Belgien, også det var imponerende.
Forestillingen
Om søndagen var det så vores tur. Vi skulle optræde med Carried by
Shadows. Stykket blev en succes. Vi
havde hentet lidt inspiration fra formiddagen, hvor vi havde
generalprøve. Alle havde de rigtige evner, og vi kunne give
stykket det rigtige ”pift”. Så vi var meget tilfredse
bagefter.
En dejlig tur
Om mandagen slappede vi af og var ude og spiste fint om aftenen. Vi
havde det hyggeligt. Om tirsdagen tog vi så hjem. En dejlig tur
til Tyskland var forbi. Det var så fedt det hele. /
